M. soleus’ rolle i cykling

Cykling handler om mere end bare stærke lårmuskler. En ofte overset, men afgørende muskel i pedaltrådet er m. soleus – den dybtliggende lægmuskel, som stabiliserer anklen og optimerer kraftoverførslen. I denne artikel dykker vi ned i soleus’ anatomi, biomekanik, funktion i pedalbevægelsen, neuromuskulære kontrol samt dens betydning for ydeevne og skadesforebyggelse.

Anatomi og biomekanik

Soleus’ placering og funktion

M. soleus ligger dybt i læggen under m. gastrocnemius og udgør sammen med denne triceps surae-komplekset. Samlet hæfter de via akillessenen på calcaneus (hælbenet) og spiller en central rolle i ankelens stabilitet og bevægelse.

  • Udspring: Proximale tibia (bagfladen af den øvre tredjedel) og fibula (caput fibulae).
  • Hæfte: Calcaneus via akillessenen.
  • Muskelfibertype: Primært type I-fibre (langsomme, udholdende fibre), hvilket gør soleus ideel til langvarigt arbejde.
  • Funktion: Plantarfleksion (anklen bøjer nedad) og stabilisering af ankelleddet under bevægelse.

I modsætning til gastrocnemius, der også krydser knæleddet, arbejder soleus mest effektivt ved bøjet knæ. Dette gør den særligt vigtig i cykling, hvor knæet er bøjet i den mest kraftfulde del af pedaltrådet.

Soleus’ funktion i pedalbevægelsen

Pedalbevægelsen er en cyklisk rotationsbevægelse, hvor soleus arbejder sammen med gastrocnemius og andre underbensmuskler for at optimere kraftoverførsel og stabilitet.

Faser i pedaltrådet

Toppen af pedaltrådet (0-90 grader)

  • Soleus aktiveres for at stabilisere anklen, så kraft fra quadriceps og gluteus maximus overføres optimalt. 
  • En svag soleus kan føre til energispild, da en ustabil ankel nedsætter effektiviteten.

Nedadtrådet (90-180 grader) – Primær kraftfase

  • Quadriceps og gluteus maximus genererer maksimal kraft.
  • Soleus arbejder for at opretholde ankelstabilitet og assistere plantarfleksion.
  • Særlig vigtig ved høj kadence eller tung belastning for at reducere energitab.

Bunden af pedaltrådet (180-270 grader) – Overgangsfase

  • Anklen bevæger sig mod dorsalfleksion.
  • Soleus arbejder excentrisk for at kontrollere bevægelsen og beskytte akillessenen.

Tilbagetrækket (270-360 grader)

  • Soleus er mindre aktiv, men bidrager til ankelstabilitet og en glidende overgang til næste tråd.

Neuromuskulær kontrol og betydning for ydeevne

Hvad er neuromuskulær kontrol?

Neuromuskulær kontrol refererer til samspillet mellem nervesystemet og musklerne, som sikrer koordinerede, præcise og effektive bevægelser.

I cykling er god neuromuskulær kontrol i soleus afgørende for:

  • Optimal kraftoverførsel – reducerer energitab gennem en stabil fodposition.
  • Effektiv muskelkoordination – sikrer, at soleus arbejder dynamisk sammen med resten af bevægeapparatet.
  • Forebyggelse af kompensationsmønstre, der kan føre til skader i akillessenen, skinnebenet eller knæet.

Forbedring af neuromuskulær kontrol i soleus

  • Balancetræning – balancebræt eller BOSU-bold styrker musklens evne til at stabilisere anklen.
  • Enbens-cykling – isolerer benets bevægelse og forbedrer ankelkontrol.
  • Kadence-træning – højkadence-intervaller (100-120 RPM) udfordrer soleus’ stabiliserende funktion.

Soleus’ betydning for skadesforebyggelse

En velfungerende soleus reducerer risikoen for:

  • Akillessenebetændelse (tendinopati) – soleus beskytter senen mod overbelastning ved at absorbere og kontrollere kraftpåvirkninger.
  • Skinnebensbetændelse (medial tibial stress syndrom) – en svag soleus kan føre til dårlig fodkontrol og øget pronation.
  • Knæproblemer – ankelinstabilitet kan forplante sig opad og ændre belastningsmønstre i knæet.

Såler og sko som skadesforebyggelse

Cykelsko med god hælstabilitet mindsker behovet for unødig muskelaktivitet i soleus. Indlægssåler kan desuden understøtte foden og stabilisere underbenet i faserne, hvor soleus arbejder både isometrisk og dynamisk (0-220 grader i pedaltrådet).

Træning af soleus til cykling

For at optimere soleus’ funktion kan følgende træningsmetoder implementeres:

Styrketræning

Excentriske hælløft

  • Stå på et trappetrin, løft op på tæerne, og sænk langsomt ned.
  • Fokus på kontrolleret excentrisk arbejde – styrker soleus og forebygger skader.

Enbens-soleus-øvelse

  • Hælløft med let bøjede knæ for at isolere soleus.
  • Øger musklens stabilitet og udholdenhed.

Cykelspecifik træning

  • Højkadence-intervaller (100-120 RPM) – træner soleus’ evne til at stabilisere anklen ved hurtige pedaltråd.
  • Lavkadence-styrketræning (50-60 RPM, Zone 2) – fokuserer på soleus’ styrke og stabilitet under tung belastning.
  • Enbens-cykling – forbedrer neuromuskulær kontrol og pedaleffektivitet.

Mobilitet og stabilitet

  • Dynamiske stræk af soleus – med bøjet knæ for at isolere musklen fra gastrocnemius.
  • Balancetræning – styrker soleus’ stabiliserende funktion i cykling.

Konklusion

M. soleus spiller en central rolle i cykling – ikke kun i forhold til kraftoverførsel og ydeevne, men også for stabilitet og skadesforebyggelse.

En stærk og velkoordineret soleus sikrer en effektiv pedalbevægelse, reducerer energispild og minimerer risikoen for ankel-, knæ- og akillesseneproblemer.

Derfor bør målrettet træning af soleus være en integreret del af enhver cyklists træningsprogram.

#sindshvilevejfysioterapi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *