Hvordan hænger fysioterapi og bikefit sammen?

En stor del af arbejdstiden hos Sindshvilevej Fysioterapi på Frederiksberg i København bliver brugt på Bikefit. Et arbejde målrettet cykelryttere, der oplever smerter under cykeltræning. De fleste cykelryttere døjer med mindre problematikker, der typisk stammer fra overbelastning af muskulatur eller senevæv. I nogle tilfælde kan det over længere tid, endda igennem flere år, udvikle sig til mere kroniske seneirritationer, tilstande som minder om tendinopatier af senevævet.

I den tidlige fase vil man med den rette fysioterapeutiske undersøgelse, behandling og træningsvejledning – samt den meget vigtige korrekte tilpasning af træningscyklen – kunne forebygge at der sker skader på sener og muskulatur.

Min erfaring er at mange af mine klienterne, oplever en mærkbar effekt allerede under deres første træning efter et Bikefit!

Hvorfor er det vigtigt med en tidlig indsats?

Kompleksiteten i den muskulære funktion, det kontinuerlige ensidige og til tider højintensitive arbejde, sætter til sammen høje fysiologiske krav til kroppen under cykeltræning. Det gør at selv små skavanker kan blive fremtrædende og give smerter.  Det kan udtrætte den raske del af kroppen og medvirke til et endnu mere skævt muskelarbejde, der uhensigtsmæssigt kræver mere energi af kroppen og derfor modarbejder en god og og sund træning.

Med et Bikefit og fysioterapeutisk undersøgelse, kan jeg analysere kropsholdning, muskelfunktion og skævheder. Ved hjælp af cykelkorrektion og -justering samt fysioterapeutisk manuel behandling og træningsvejledning, kan jeg rette skævheder op og understøtte et nyt positivt træningsmønster fremadrettet.

Et Bikefit findes i to kategorier:

“Basic” og “Plus”.

Bikefit Basic er for nybegynderen. Her er der fokus på de basale indstillinger af cyklen samt en kortere fysiske gennemgang der primært omhandler nyopståede smerte eller ubehag.

Bikefit Plus henvender sig til den erfarne rytter som måske har haft en længerevarende smerteproblematik. Det vil typisk kræve 1-2 opfølgninger over en måned for at nå helt i mål med problematikken.

One thought on “Fysioterapeutisk bikefit”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *