To måneder med løb! Jeg må ærligt sige det har været en del hårdere end jeg først havde regnet med. Næsten 2 år uden regelmæssig motion og ti år uden løb, har ikke gjort det lettere at starte op.

Heldigvis har opbygningen af træningsturene været meget simpel og ikke krævet så meget tid. Det har været overskueligt og samtidigt givet en masse velvære.

Plan

Det er blevet til 16 løbeture i januar og februar. Det svarer godt overens med målet om 2-3 ture om ugen. En meget ydmyg start, der er sat udelukkende for at undgå overbelastningsskader. Undervejs er jeg startet så småt på gravel cykling for at supplere lidt på mængde og for at øge tiden i træningstøjet.

Træningsprogram

Opvarmning: 5 minutter

Inden hver løbetur laver jeg et kort program med forskellige løbetekniskeøvelser. Herefter går jeg typisk 3-4 minutter i et højt tempo med fokus på fodafviklingen inden jeg starter med løb.

Løbeintervallerne har været opbygget i et jævnt ensartet tempo. På de hårde træningsdage har fokus været at alle 12 intervaller er blevet afhviklet i et nogenlunde sammenligneligt tempo. Efter hver løbeinterval har jeg gået tilsvarende tid eks. 4 minutter med løb – 4 minutter gå-pause. I de aktive pauser her jeg haft fokus på fodafvikling i gangen, og holdt en fart, så åndedrættet er faldet til ro og der der har været overskud til næste løbepas.

Program for 2 måneder

  • 3 løbeture med opbygningen 10×1 minutter moderat (program start)
  • 3 løbeture med opbygningen 5×2 minutter moderat
  • 3×4 minutter langsomt
  • 3 løbeture med opbygningen 6×2 minutter moderat
  • 3×4 minutter langsom
  • 6×2 minutter moderat
  • 12×1 minutter hurtigt
  • 3×5 minutter langsom
  • 3×4 minutter moderat (program efter 2 måneder)

Øget motivation – nye løbesko og tøj

Gennem rådgivning fra min kollega Frans har jeg investeret i et par nye Nike Invinceble løbesko. Små ting som dette er med til at hold motivationen oppe og samt forbedre løbefornemmelse. Jeg er blevet positivt overasket over hvor meget det betyder at løbe i det rette tøj og sko. Har fornemmelse af at skoen flytter min vægt længere frem på skoen, så mit løb er mere præget af afvikling over mellemfoden. En større komfort i skoen har givet mindre muskelømhed under og efter træning.

De næste uger står på mere intensitet og længere løbeintervaller. Jeg glæder mig til løbe en hel tur uden pauser!

Har du også et ønske om at starte på løb, så skriv til info@shvfys.dk eller book en tid online.